Når vi skal hjælpe en virksomhed med at rekruttere en ny medarbejder, fungerer vi som din sparringspartner igennem hele rekrutteringsprocessen. Vi tøver ikke med at bidrage med løsninger og ideer baseret på vores mangeårige viden og erfaring inden for rekruttering af medarbejdere. Vi oplever, at vores kunder ser muligheder og løsninger i et bredere perspektiv, når de har samarbejdet med os, og således bliver mere åbne overfor forskellige typer profiler til en given stilling. Hos Profilpartners taler vi aldrig kunden efter munden, men går ind for en åben og ærlig dialog, hvor vi gerne bidrager og siger vores mening.
Når vi står over for en rekrutteringsopgave, hvor vi skal finde en ny medarbejder enten via annoncering eller via headhunting af en ny medarbejder, er løbende information til både dig som kunde og til kandidaterne, vi er i dialog med omkring stillingen, noget vi prioriterer meget højt.
Du kan læse mere om, hvordan vi arbejder specifikt med headhunting-/searchprocessen og rekrutterings-/selektionsprocessen.
Hvis du har lyst til at læse nærmere om de services, Profilpartners tilbyder, kan du udover at navigere rundt her på siden også læse vores firmapræsentation, som er målrettet vores virksomhedskunder.