Vil du tages i betragtning til et ledigt job, anbefaler vi, at du opretter dig i vores jobdatabase og søger relevante jobs under "Ledige stillinger" (du ansøger en specifik stilling ved klikke dig ind på stillingen og trykke på knappen "Søg stillingen"). Når vi har modtaget din ansøgning, modtager du en bekræftelse på mail senest inden for en arbejdsdag.
Efter registreringen af din ansøgning indgår du i puljen af ansøgere på en given ledig stilling. Ansøgerfeltet gennemses hver dag af en HR-konsulent med henblik på udvælgelse af kandidater til samtale.
Vores HR-konsulenter udvælger de profiler, som de mener er relevante at tage ind til en samtale hos Profilpartners omkring en given stilling. Ved denne samtale gennemgår kandidaten altid en grundlæggende personlighedstest.
Samtaler afholdes normalt løbende, men selvom du ikke hurtigt hører fra os, behøver det ikke at betyde, at du ikke indgår i ansøgerfeltet eller ikke er gået videre til 2. samtale hos virksomheden, der har den ledige stilling. Vores kunder er virksomheder, som arbejder meget forskelligt. Nogle har korte beslutningsprocesser, og andre har længere. Føler du, at du har ventet længe på svar fra os, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os!
Hos Profilpartners bestræber vi os altid på at passe godt på alle vores kandidater. Vores rekrutteringskonsulenter gør deres yderste for at holde ansøgerne – både de, der er gået videre, og de der desværre ikke kom i betragtning til jobbet – orienterede om slagets gang løbende.