Profilpartners blev grundlagt for snart 25 år siden af Lone Kampler i en høj kælder på Frederiksberg. Hun startede med at ansatte en medarbejder, som bookede møder, og så var det ellers om at komme ud over stepperne med 3-4 præsentationsmøder om dagen. Konceptet var lidt flydende, men målet var klart.
Målet var at skabe en succesfuld virksomhed, der kunne være 100% uafhængig og med god opsparing, så virksomheden altid ville være i stand til at imødekomme eventuelle dårlige tider.
Vi har nået meget gennem årene. I løbet af 6 måneder voksede vi hurtig ud af den høje kælder og kom videre til bedre faciliteter. I dag sidder vi i 800 m2 i et gammelt rådhus fra 1929, som er vores firmadomicil. Målet er nået, og konceptet er i dag meget klart: Vi er super stærke til at headhunte og rekruttere de helt rette medarbejdere til vores kunder.
Med snart 25 års erfaring indenfor rådgivning af virksomhedsejere og direktører i relation til personalebehov og ressourcer er Profilpartners i dag kendt for at være skarpe til hurtigt at analysere en virksomhed samt afdække, hvilke personalemæssige ressourcer den mangler. Virksomheden består i dag af en række dedikerede rekrutteringskonsulenter og headhuntere, som er drevne menneskekendere, der hurtigt kan afdække, om et kandidatemne passer til en given virksomhed både hvad angår de faglige kvalifikationer og personlighed.
Samtidig er alle ledere og medarbejdere, der er ansat hos Profilpartners, meget ærekære og resultatorienterede i deres arbejde. Alle besidder en stærk vilje og et godt drive til at løse den enkelte rekrutteringsopgave godt.
Profilpartners succes gennem årene er udelukkende baseret på gode medarbejdere, loyale kunder og glade og tilfredse kandidater, der føler sig godt behandlet. Vi lover ikke noget, vi ikke kan holde, og går aldrig på kompromis med kvaliteten i vores arbejde.